• Skip til indhold

Saltvandsbilleder

Undervandsbilleder fra Danmark

  • OM
  • BILLEDER
    • HUSODDE
    • KRABBER
    • SNEGLE
    • Lønstrup-billeder
  • OPLEVELSER
  • KONTAKT

2. april 2017 By LarsE

FØRSTE FORÅRSTUR

På en af årets første rigtige forårsdage pakkede jeg mit udstyr og gik til bugten lidt øst for Husodde Camping, der med dagens vestenvind alligevel kunne byde på roligt vand. Også under overfladen er det tidligt på sæsonen; det ved man når en vandmand ikke kan fylde chippen på et crop-kamera med et 60mm makro-objektiv.

Men foråret er i den grad på vej og der var masser af liv på det lave vand. En lille tangnål, som var nogenlunde samarbejdsvillig, blev foreviget en hel del gange inden jeg lod den være i fred.

Den ene tre-piggede hundestejle der kom forbi ville slet ikke være med og de mange svømmekrabber blev valgt fra i dag. Der var nemlig enorme mængder af meduser (Sarsia). De få millimeter ”store” dyr var en spændende udfordring at finde i søgeren i en afstand hvor kameraet kunne fokusere.

Med en vandtemperatur som allerede er på 12 grader, kommer der til at ske en helt masse i løbet af meget kort tid og allerede nu kan 9mm dragten godt pakkes væk.

Skrevet i: husodde, Journal Tags: husodde, saltvandsbilleder, undervandsfoto

Copyright © 2026 · All Rights Reserved · Lars Nedergaard