KRABBER

OGSÅ DE MINDRE KENDTE

Udstyret med snor, klemmer og muslingekød hiver børnene masser af strandkrabber op fra den mystiske verden under overfladen.

Strandkrabben er den mest almindelige, men der er også stankelbenskrabben med de lange, tynde ben, svømmekrabben som gerne svømmer op og sætter sig på dine handsker og sandkrabber som kamuflerer sig med alger og svampestykker.