Brandmænd er et af mine absolut favoritmotiver, og på østkysten hvor jeg tidligere svang mine svømmefødder, var de der det meste af året. På mit nye husrev har jeg indtil nu ikke oplevet så mange af dem og dem der har været har været små; til gengæld er de fleste af dem der er her de blå. Jeg længe har haft et stort ønske om at fotografere blå brandmænd, men kombinationen af at skulle køre næsten 200 km, usikkerheden om lokale muligheder for at komme i vandet og de blå brandmænds tilstedeværelse på dagen fik mig til at vælge andre motiver. Nu hvor jeg bor lige ved deres domæne har jeg endeligt fået muligheden.
Udover farven er der også en stor forskel i udseendet af den blå brandmand som har meget korte fangarme, de minder mere om dem som vandmændene har. Farven er forunderligt klar blå.